En holistisk sund ferie

Vegansk menu til gæster

Jeg inviterede for første gang hele den kødspisende familie på vegansk middag hos mig. Jeg elsker at lave lækker mad og det var super hyggeligt, men det tog godt nok lang tid og det havde været hyggeligere at lave det til 4, end til 9, det var lidt voldsomt. Men jeg var meget tilfreds med resultatet og fik meget ros for maden, både udseende og smag.

Forret: Blinis

I stedet for en traditionel blinis dej, så anvendte jeg dejen fra indiske pandekager og det blev super godt. Jeg lavede tre forskellige slags topping og anrettede det til gæsterne.
På bordet stod der agurke og gulerodsstænger og tre forskellige slags hummus, som også blev anvendt til topping på blinis.

Blinis af indisk pandekagedej:

300 g kikærtemel
2 tsk karry
1 tsk koriander
1 tsk gurkemeje
5 dl vand

Bland først alle de tørre ingredienser og pisk så langsomt vandet i, til du får en passende pandekagedej.
Steg dem i den ønskede størrelse i din foretrukne olie.

3 gange toppings:

Snackpeber
Violife smøreost
Hummus naturel
Hummus chili
Hummus hvidløg
Balsamico tangperler
Citron tangperler
Avocado
Gule cherry tomater
Mango
Brune champignon
Solsikkekerner
Tamaris
Ahornsirup

Topping fyldt peber:

Snackpeber skæres ud i ½cm tykke skriver
Fyldes med Violifte smøreost
Ligges på en naturel hummus
Toppes med balsamico tangperler

Topping avocado:

Skiver avocado
Ligges på en chili hummus
Tilføj en hvidløgshummus
Toppes med citron tangperler

Topping mango salsa:

Salsa bestående af gule cherrytomater og mango fintkakket sammen
Toppes med brune champignoner
Solsikkekerner stegt i tamaris med ahornsirup

Hovedret: Indbagt fars med rodfrugter og salsa

Jeg havde så travlt at jeg glemte at tage billede og jeg anrettede dem endda, nå men dette billede er fra en anden dag jeg lavede samme indbagte, bare med andet tilbehør.
Den indbagte fars smager så godt, er smuk og lækker. Mangosalsaen er den samme som anvendt til blinis.
Der stod stadig ekstra hummus på bordet.

Indbagt fars:

Butterdej (jeg købte færdiglavet derfor ingen opskrift)
Naturli plantefars
Violife Block
Frisk spinat
Soyafløde

Form passende størrelser af farsen og steg den så der er skorpe på begge sider.
Rul butterdejen ud i passende størrelse og dæk med frisk spinat.
Lig farsen på spinaten.
Skær tynde skiver af Violife og lig det på farsen.
Pak butterdejen omkring og skær nogle riller på toppen.
Pensle dejen med soyafløde.
Sæt i ovnen på 200 grader i 10-15 min til de er gyldne.

Bagte rodfrugter:

Søde kartofler
Jordskokker
Olie
Gærflager

Skræl og skær rodfrugterne ud i grove stykker
Lig dem blandet i et fad
Spray dem med olie
Drys en masse gærflager over
Bages i ovnen på 200 grader i 40 min

Mango Salsa:

Hak tomater og mango i minihakkeren
🙂

Dessert chokolade kage med hindbær mousse

Altså jeg prøvede da at gøre den pæn, men det var jeg ikke så god til.
Der skal vist laves mange kager før man kan lave den i stil med den store bagedyst, tilgengæld så smager den som en drøm, og det er vel det vigtigste.
Det er en meget sød kage, man kan balancere dette med hindbærmoussen og bruge den til at justere dette med.
Bundene er lavet af en chokoladekage jeg tidligere har vist herinde her
Kagen kan toppes med hvad som helst for at blive din helt egen, jeg har valgt to slags frosting.

Chokoladekage som bunde:

6 dl. Soya kakaodrik
2 dl kakao
4 dl sukker
5 dl mel havremel (Andre former for mel kan anvendes)
2 tsk bagepulver
150 gram Naturli smørbar blok

Bland kakao, sukker, mel og bagepulver grundigt.
Pisk soya kakao i det tørre
Hæld dejen i to springforme
Sæt i ovnen på 200 grader i 30-40 min.

Hindbær mousse:
Denne kommer fra Mia Sommer – her

250g frosne hindbær
2 tsk agar agar (fås i helsekosten)
1 brik soyapiskefløde
3 spk. Sukker (varier selv hvor sødt/sur du ønsker kagen)

Optø hindbær i en gryde, svag varme og omrøring til det er en mos.
Pres hindbærrene gennem en sigte for at slippe for kerner.
Put hindbærmassen tilbage i gryden og tilsæt agar agar og sukker.
Kog massen op under omrøring og sæt til afkøling.

Pisk soyapiskefløden hårdt.
Bland flødeskum og hindbærmasse sammen og sæt i køleskabet.

Frosting:

2dl Naturli smørbar blok
5dl flormelis
Soyamælk

Basisfrosting laves ved at piske smørret op til en blød masse.
Pisk det bløde smør sammen med flormelis.
Pisk til den rette konsistens med soyamælk.

Skal det være chokolade frosting kan dette gøres fra en blid, hvor soyamælken erstattes af en soyakakao og der tilsættes lidt rå kakao pulver,
eller en mere kraftig hvor der yderligere piskes smeltet chokolade i.
Eksperimenter med lige nøjagtig den farve og smag du har lyst til.

Når bundene er helt kølet ned, ligges bundene sammen med et tykt lag mousse imellem.
Top kagen på lige din personlige smukke måde.
Kagen skal være på køl 6 – 24 timer før servering.

Velbekomme 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En holistisk sund ferie