Lydbøger til hele ferien

Slap dog af – Boganmeldelse

Slap dog af – Linse Kessler

Linse har udgivet 3 bøger og jeg har hørt dem alle 3. Jeg er vild med Linse, på den ene side er vi enige om en masse ting, på den anden side bliver vi ikke meget mere forskellige.

Linse starter sin bog med at fortælle om hendes værdier og dér er vi så ens. At det vigtigste i livet er familien, dyrene og have det godt. Fede værdier, jeg kunne ikke være mere enig. Jeg deler Linses synspunkter om hvor vigtig familien er og hvor højt de skal prioriteres. Denne bog er mens Linse venter på at blive mormor (som jeg jo også gør lige nu) og jeg kan mærke hver en følelse hun beskriver om dette. Hvor fantastisk det er, hvordan man pludselig er endnu mere rummelig over for sin datter og hvordan hjertet er ved at flyde over. Linse taler selvfølgelig også om hendes kærlighed til dyr. Personligt syntes jeg det er lidt underligt hun kun er “fritids vegetar” og ikke fuldtidsveganer, sådan som hun ser på tingene, men det er hendes valg. Hun siger det godt når hun siger “nej dyr og børn er ikke det samme, men min kærlighed til dem er”.

Hvor vi adskiller os for vildt er hendes abnorme selvsikkerhed, selvtillid og selvtilfredshed. Hun elsker bare sig selv i alle udgaver og det ligger hun ikke skjul på. Det er så fantastisk befriende. Hun mener både hendes selskab er en gave til alle i hendes nærhed og at hun er top lækker, det er så cool. Og så er hun modig, hun GØR bare. Lige nu og her, det hun har lyst til og hun er lykkelig.

Igen en befriende bog, ren lykke og glæde og frihed. Jeg elsker det, den var god at starte ferien på.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lydbøger til hele ferien