Chia-æg

Rabarbersaft og rabarberkompot

2018-05-27-19-21-57

Det passede lige at de dage jeg gik og ledte efter den perfekte smag til mine hjemmelavede sodavand, der kom min far med rabarber fra haven, så det skulle jo testes og udnyttes. Jeg har lavet både rabarbersaft og rabarberkompot i samme omgang og det blev ret godt.

Når jeg anvender kunstige sødemidler anvender jeg kun Erytritol, da dette sødemiddel ikke påvirker vores krop som andre typer af sødemidler. Det påvirker ikke vores blodsukker, giver ikke caries, ledsmerter, hovedpine eller forhøjet blodtryk. Faktisk indeholder det antioxidanter, men alligevel kan det ikke betragtes som sundt, da det er en stærkt forarbejdet fødevarer, men det er okay til at gøre det sunde mere spiseligt. Både EASIS’ Sød og Sukrin er baseret på Erytritol.

Ingredienser

1 kilo rabarber
250 gram jordbær
1 dl sirup
100 gram hvid Sukrin
Vand der dækker

Alle ingredienser koges op og simrer derefter i ½ time.
Saften, foruden 2 cm i gryden, sies fra og hældes på flasker.

2018-05-24-20-16-31

Kompotten simrer videre på svagt blus i 1-2 timer, til der ikke er mere vand.
Kompotten blendes overfladisk med håndblender.
Kompotten er færdig og hældes på glas der er rengjort i Atamon.

2018-05-24-21-13-28

Ønskes saften sødere, kan der tilsættes 1 tsk flydende sød i flasken.
Saften er super god til hjemmeladet Sodastream sodavand.

2018-05-25-16-54-57

Kompotten kan både bruges som marmelade på knækbrød og som et syrligt tvist til søde kager.

2018-05-26-10-14-25 2018-05-25-15-40-20

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chia-æg