Naturli' koldskål

Dejlig vegansk mors dag

2018-05-11-15-59-30

Jeg startede dagen tidligt, sagde godmorgen til de dejlige heste og lukkede dem på græs og løb derefter 4km med hundene.
Så kom min datter og gav mig en skøn skøn gave, se selv.

2018-05-13-10-12-44

Så kørte vi til Det Blå Marked i Haslev. Super hyggeligt, nussede vi bare rundt, stressfrit og i ro, blandt gamle, nogle gange lugtende ting. Men ind i mellem fandt vi også guld midt derinde, som disse fantastiske små bitte gummistøvler til lillemanden når han skal besøge mormor på gården, ja altså om 1½ år eller sådan.

2018-05-13-15-07-082018-05-13-11-30-08
På Det Blå Marked havde de den veganske Solero Organic is, som jeg har ledt efter så den fik jeg også smagt. De skriver på skiltet at den kun indeholder 56 kalorier, men det er da fordi den er så bitte lille, næsten som de små mælkedrenge, som alle fra min generation kender. Nå men foruden den er bitte lille så har den en midte af sådan nogle gele agtig noget, og kun overtrækket er egentlig is. Det var ikke en succes for mig, det smagte ikke særlig godt.

Men så kørte vi til Halifax i Køge og det er jo en hel anden snak 🙂

2018-05-13-13-37-23 2018-05-13-13-37-35

Det var ret sjovt at bestille, vi ligner hinanden, men ikke på vores mad, vi var totalte modsætninger. Jeg bestilte vegansk burger med mørkt brød, fritter af søde kartofler og vegansk salatmayo, samt en chili sovs. Dertil en Cola Zero. Min datter bestilte burger med bacon og bøf, klassiske fritter med alm. salatmayo og cola med sukker. Nå men igen, både maden og betjeningen var 100% i top. Jeg fik kigget op på plakaten som var af en ko, som sagde at den da var for sød til at spise og følte mig hjemme. Det er skønt som veganer at opleve at være et sted hvor man bare er helt normal og helt accepteret og hvor man har lige så mange valgmuligheder som alle andre. Virkelig en god oplevelse. Ærgeligt det er så dyrt og indeholder så mange kalorier, eller havde jeg nok været der en gang om ugen. Jeg under virkelig alle veganere at tage en tur til Halifax.

2018-05-13-15-38-56

Jeg sluttede dagen af alene på gården i solen. Først med hygge med hundene, så hygge med hestene, træning af Fearless, lige lidt maling af et lille rækværk og så var den da virkelig godt brugt. Fantastisk dag <3 Jeg savnede dog min søn helt vildt, han skulle arbejde og jeg håber vi finder lidt tid en anden dag snart.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Naturli' koldskål