Denne veganske plantebaserede krop kan løbe….det er da for vildt!

Fortiden om min kondition

Da jeg var 12 år gammel begyndte jeg at ryge og stoppede med at ride og derfra var sport og motion slet ikke en del af mit liv. Jeg har altid omtalt mig selv negativt i forhold til løb “jeg kan ikke løbe”, “jeg falder død om”, “jeg løber kun efter bussen” osv osv. Sport kom først ind i mit liv da jeg for 14 år siden købte hest og begyndte at ride igen, men det er ikke høj intensitet træning at ride. Derudover gik jeg med hundene og cyklede alle steder jeg skulle med mine børn….altså indtil jeg fik kørekort og bil!

For 6 år siden stoppede jeg med at ryge, men jeg fortsatte samme negative historie om mig selv og motion, særligt løb. For 2 år siden blev jeg vegetar og begyndte at styrketræne, det gik lidt op og ned, men da jeg for et år siden blev veganer tog det fart og jeg fik en fast styrketræningsrutine. Jeg så nu mig selv som værende i en sund krop, fuld af energi og velvære…..men altså…som bare ikke kunne løbe. Sidste sommer besluttede jeg at nu skulle jeg altså lære at løbe, det holdt et par uger, det var vildt ubehageligt trods jeg kun kunne løbe få hundrede meter før jeg skulle gå og da jeg ikke så nogen fremgang mistede jeg hurtigt modet.

Så hvordan kunne jeg pludselig løbe?

Denne sommer gik jeg igen igang med en tanke om at nu skulle jeg altså lære at løbe, meget skubbet af tanken om hvordan jeg kunne tro jeg havde en sund krop hvis jeg ikke kunne løbe. Jeg startede op på samme måde, skiftevis løb og gang. Det var det jeg kunne læse man skulle for at komme i gang. Jeg prøvede på tid, mellem træer osv. og jeg prøvede med at løbe så meget jeg kunne, gå til jeg fik vejret og så løbe igen. Efter at have gjort det 3 gange om ugen i 3 uger og slet ingen fremgang at se, jeg kunne stadig ikke løbe 500 meter, ja der var jeg nærmest grædefærdig.

Så jeg skrev ud i et fora, satte mine tal med og var vildt bange for at blive til grin, men de var super søde, der var dog én der gjorde hele forskellen. Han skrev “Selvfølgelig kan du løbe mere end 500 meter, du skal bare løbe langsommere, løb så langsomt at du kan!”. Lige dér tænkte jeg han var super irriterende, for det kunne jeg jo ikke. Med hans sætning i baghovedet og en masse refleksion over hvad der sker i mit hoved når jeg forsøger at løbe, besluttede jeg at køre ud i skoven og løbe uden at gå!!!!

Jeg løb 4 km uden stop!

Så hvad skete der?

Det var vildt at opleve at det var ikke min krop der ikke kunne løbe, det var mit hoved der ikke kunne. Det var vildt at mærke hvor stor magt vores tanker har og det bekræftede mig i flere ting. Først og fremmest bekræftede det mig i at min krop ér sund og det bekræftede den sti jeg er på, hvor der arbejdes med tanker og følelser.

Jeg besluttede i mit hoved at løbe 2 km ind i skoven og ud igen. Jeg satte min Endomondo i mine øre til at fortælle mig når jeg var 2 km inde. Jeg løb tilpas langsomt til at min vejrtrækning kunne følge med. I stedet for at jeg i mit hoved som tidligere tænkte “jeg kan ikke…”, “jeg dør..” osv. Så tænkte jeg “jeg skal løbe uden at stoppe…”! Hver gang min krop sagde noget negativt til mig, tænkte jeg “Bliv i hovedet” og så kunne jeg slå kroppen fra og bare løbe videre. Jeg ikke bare løb 4 km jeg gjorde det uden at være forpustet eller syret til, jeg løb bare!

Når jeg løber i skoven skal jeg ikke bruge mine tanker på at tænke på om nogen kigger på mig, om der grines af mit tempo, hvordan jeg ser ud osv. Jeg kan bare blive i hovedet og løbe. Jeg har fået Endomondo til at give mig en løbeplan og jeg har ikke en eneste gang ikke kunne udføre hvad den sagde i tempo og distance.

Efter 7 uger

Efter 7 uger løb jeg 6km uden problemer. Hvis jeg løber tilpas langsomt, føles det som om jeg kan blive ved at løbe. Endomondo løbeprogrammet holder mig til at skriftevis løbe distance og hastighed. Varmen har ikke været et problem, men jeg har erfaret at dage med meget høj luftfugtighed besværliggøre det for mig, dog løber jeg stadig uden stop.

I mit hoved sker der nu noget andet, jeg har ikke længere brug for at bruge mine tanker til ikke at mærke min krop, så nu er mine tanker blevet frie og når jeg løber føles det som om det slippes fri og de vælter frem, bliver vendt og drejet og falder på plads.

Mit hoved spiller Tetris, der dukker tanker om jeg ikke vidste lå der, idéer, opgaver, arbejde, hvad som helst….de vendes, drejes og sorteres og de lander lige så fint som de skal og når jeg er færdig med at løbe er jeg fri, i både hoved og krop.

Hvad så nu?

Mit hoved driller mig lidt med tanker om “jeg kan jo ikke løbe til vinter”, “det er heldigt det er sommer” osv. Men jeg skal nok få styr på dem, dæmpe NEJ tanken og bryde igennem den og ud på den anden side. Jeg er spændt på hvordan det ændrer sig med sæsonen. Mit ypperste mål var en rute der er herhjemme (ikke i skoven) på 9 km rundt. Da jeg så den som målet, tænkte jeg det som en umulighed, men det er ikke umuligt længere, udelukkende et spørgsmål om hvornår det opnås, ikke om det opnås.

Så mit råd til alle jer der ude, der ikke kan løbe mere end meget kort uden at gå, aftal en distance med dig selv, beslut at løbe den og når du har brug for at gå, så løb langsommere, træk vejret dybt og vær glad for du løber den i dit tempo. God løbetur.