Ud af 2018 og ind i 2019

Der er 3 bind i mit liv, barn, mor, karriere… jeg har følelsen af at 2019 kommer med et nyt bind. Kender I den følelse, noget er anderledes, noget er på vej, jeg kan lugte det, jeg kan mærke det, fornemme det, men ikke helt se det. Jeg er endnu ikke klar til at afslutte den nuværende bog og starte den nye, men jeg mærke jeg er i de sidste kapitler i denne bog og jeg er overbevist om at 2019 bringer et nyt bind med sig. Det skal ikke forceres, det skal være ægte, det skal komme fra mig og det gør det.

Denne gang, første gang, kommer ændringen inde fra mig, behovet for forandring kommer ikke udefra, det kommer fra mig. Jeg bevæger mig ikke væk, men mod.

En af de vigtigst ting jeg har lært de sidste par år er, at vi skal fokusere på det vi gerne vil hen til, i stedet for det vi gerne vil væk fra. Hvis vi kun fokuserer på det vi vil væk fra, så opnår vi intet andet end at blive træt af det vi har og sidde fast i det. Men fokuserer vi på det vi gerne vil hen til, så bliver vi ikke trætte, vi får fornyet energi i drømmen, planen og ønsket om det nye foran os.

De sidste par år har jeg brugt meget energi på at uddanne mig, særligt med henblik på personlig udvikling, både for mig selv og for at hjælpe mine medarbejdere. Men det var en fælde. Det gjorde mig ikke lykkeligere, det gav mig tilgengæld følelsen af ikke at være god nok, jeg skulle jo fikses hele tiden. De ting der skulle fikses, kom ikke af et ønske fra mig, selvom jeg troede dette, da jeg jo selv valgte disse uddannelser, men det kom af ønsker udefra. Jeg skulle være en bedre leder, en bedre medarbejder, håndtere deres kritik bedre, være mere nærværende osv osv. Fordi de ting ville gøre mig til en bedre version af mig. Når man bruger så meget energi på at blive en bedre version af sig selv, skal der virkelig et hårdt los til, for at man pludselig opdager at dette er ikke er eget ønske, at hvis jeg selv skulle ønske hvad jeg skulle arbejde på at blive bedre til, så var det nogle helt andre behov jeg har. Jeg skal ikke udvikles til at være en anden end jeg er, jeg skal lære at jeg er god nok, lige nøjagtig som mig.

Som mange andre der rammes af stress, vil jeg bare gerne være superwoman og vi ved jo alle at den går ikke, men er det nu også korrekt? Det mener jeg ikke det er, det er vores definition af en superwoman der er problemet. Jeg skal have omdannet begrebet i mit hoved. I stedet for at en superwoman er en der kan alt på den halve tid, aldrig laver fejl, altid er perfekt, aldrig har brug for en pause, for hjælp eller bare giver op, så skal jeg lære at se en  superwoman som en der lytter til sig selv, en der kan mærke sin intuition og tør handle efter den. En der står ved den hun er, uanset hvad omgivelserne mener og en der derved danner sig eget billede af en superwoman. Egentlig er det jo meget stærkere at turde mærke og agere ud fra egen intuition, at turde gøre det man ønsker på trods af omgivelsernes krav. At stå ved den man er, at turde vise sine svagheder, sine tvivl, sin frygt og sin ægte sjæl, dét er modigt og det vil jeg lære.

Det var hårdt at komme ud af 2018, det føles så rigtigt at gå ind i 2019. Dette er mit år, snart bliver jeg min egen nye superwoman!