7 år som ikke ryger

7 år uden cigaretter!

2. juni 2018 var det 7 år siden jeg stoppede med at ryge. Da havde jeg røget (meget) i 25 år. Der er sket vildt meget i de år, det er et helt nyt liv, og at fjerne cigaretterne var en uundgåelig del af at havne hvor jeg er nu.

Hvis jeg kigger lid baglæns og ser på hvilken Anja der var dengang, så er det både fysisk og psykisk der er sket enorme ting. Nogle ændringer er pga de store ting der skete det år, andre er kommet løbende, som byggesten til et lykkeligere liv. Dét år stoppede jeg med at ryge, jeg købte min egen gård og fik hestene hjem i egen baghave og jeg blev leder.
Fysisk var jeg, foruden at være ryger, kødspisende, usund generelt af forarbejdede fødevarer, drak alkohol (altså ikke meget), kunne ikke rigtig lave mad, lavede bare det traditionelle. Jeg dyrkede ingen motion, foruden ridning og mugning, jeg havde min målvægt, men jeg var ikke spor tilfreds med min krop. Jeg led af hovedpine 50% af en uge, jeg var så vant til at have bankende hovedpine at jeg kunne gøre alt uanset om den var der eller ej, jeg havde lært at leve med den. I løbet af 10 år havde jeg fået flere og flere smerter i mine håndled, jeg gik i dette år til diverse behandlere og fik konstateret karpal tunnel syndrom og kronisk håndledsbetændelse i begge hænder. Karpal tunnel syndrom kræver en operation at komme af med, men smerterne kan holdes nede med binyrebark indsprøjtninger hver 3. måned. Jeg kunne ikke overskue at få opereret mine hænder som ny gårdejer, så jeg fik indsprøjtninger. Dette, sammen med håndledsbetændelsen svækkede dog mine håndled og da jeg først fik indsprøjtningerne når det gjorde ulidelig ondt, havde jeg lange perioder med svage smertefulde håndled. Jeg havde hele mit liv haft en tarm der bare ikke rigtig fungerede, “sådan er vi bare” sagde min mor, når der var dage med voldsomme forstoppelser efterfulgt af dage med det modsatte. Dette ændrede sig brat da jeg fandt ud af jeg var laktoseintollerant og min krop derudover havde svært ved at håndtere gluten.

Psykisk var jeg ret bekymret over mine hænder, det at opleve dem blive svagere måned for måned var ret bekymrende når jeg stod med gård og lederjob og pludselig ikke kunne strigle hesten, eller skrive med en tusch på en tavle. Jeg havde voldsomme humørsvingninger og var egentlig ret ked af det, frustreret og havde problemer med temperamentet. Både i forhold til min elskede teenage søn og det at være ny leder der kom under voldsomt personlig pres. Jeg havde en kæreste som ikke var god for mig, og jeg lod mig svinge voldsomt i en tilstand af håbløshed og overfladisk lykke.

Hvad har jeg ændret i løbet af de 7 år?

Kort sagt så har jeg taget mig af min krop og mit sind, jeg har sat mig ind i det og er gået igang, og er slet slet ikke færdig. Jeg har taget ansvaret for mit liv, både den fysiske og psykiske del.

Med lidt flere ord…..

Jeg har ændret min kost og er i dag veganer og 95% plantebaseret. Det vil sige jeg undgår forarbejdet fødevarer i 95% af det jeg indtager, så væk med raffineret sukker, spaghetti med kødsovs, Knorr lasagne osv. I nogle år har jeg helt undgået gluten, i dag tåler jeg det hvis det er i produkter med et højt indhold af fuldkorn. Dette har gjort at jeg simpelthen har lært at lave mad. Der har været svære perioder og jeg har lavet meget mad der var uspiseligt, men er kommet ud på den anden side, hvor jeg i dag forstår råvarerne og smagene godt nok til at jeg kan begynde at lave mine egne opskrifter. Og jeg nyder det! Jeg stresser helt af når jeg står med de lækre naturlige råvarer og laver noget lækkert mad, som jeg kan mærke nærer min krop. Jeg er stadig en person der elsker snacks og slik og dette omfavner jeg, ved at jeg i dag spiser  det usunde sjældent og når det er passende, men ellers eksperimentere med at lave sunde, kalorielette snacks. Jeg tager et aktivt valg og dunker ikke mig selv oven i hovedet bagefter.

Jeg har ændret mit aktivitets niveau med en masse bevægelse og motion. Foruden at jeg generelt laver en masse fysisk arbejde på gården, både renoveringen, pasningen af gården og hestene. Så går jeg lange ture hver dag med hundene og går en del på arbejdet. For få år tilbage begyndte jeg at styrketræne hjemme, jeg var gennem mange forsøg før det blev en ting jeg kunne holde, og kunne lide. Men træningen blev en fast del af mig og denne sommer er jeg så begyndt at løbe, og håber også at kunne indarbejde det som en del af mig og det jeg gør.

Det er gået op for mig at jeg faktisk ikke vidste hvad det var for en krop jeg jagtede, hvad der skulle til for at jeg er tilfreds. Jeg mente jeg skulle tabe mig, men når jeg kigger på tynde kvinder i min alder og ældre, så er de ikke pæne. Afskallet, hængende hud og svage at se på, det var jo ikke det jeg havde lyst til. Egentlig så syntes jeg at så var buttede damer da pænere, da de så sundere ud. Først nu er det gået op for mig, at det er ikke tyk eller tynd jeg tænder på (ja dette gælder også når jeg kigger på mænd) men det er sundhed jeg tænder på. En sund krop, som er spændstig, slank og fyldt ud med muskler, det er jo dét jeg syntes er målet. Tænk alligevel at det har taget 25 år med kropsforvirring at finde ud af hvad målet egentlig er.

Psykisk gik jeg fra dag 1 som leder i gang med at arbejde med mig selv, jeg åbnede op for at lytte til hvad der blev sagt til og om mig, og jeg ledte efter måder at arbejde med det på. Jeg har taget lederkurser med fokus på personlig udvikling, og jeg har taget personlig udviklings kurser og uddannelser i massevis. I dag er jeg certificeret i Enneagrammet Next Level, Nudge konsulent, LEAN manager, Shadow Facilitator og Sevice Excellence leader. Derudover er der en masse småkurser i bagagen. Der er læst mange bøger, både om kost og sjæl og der er tænkt mange tanker. Jeg er i dag på vej, men jeg er ikke i mål, og jeg ved ikke rigtig hvor vejen fører hen.

Hvad har det så betydet for mig og mit liv?

Lad mig sige det klart og tydeligt, jeg har ikke haft hovedpine i 2 år og jeg har ingen ledsmerter OVERHOVEDET. Jeg får ikke nogen form for medicin eller indsprøjtninger og jeg har intet behov. Jeg har ikke set min reumatolog i 3-4 år, ikke set min fysioterapeut i 3-4 år og jeg har ikke set min kiropraktor i 1½ år. Jeg kan male en hel dag og kun være øm i mine håndled, der er ingen betændelsestilstand nogle steder. Ingen inflammation i min krop. Jeg har ikke haft en sygedag i flere år og jeg har hver dag et fysisk overskud. Jeg er frisk når jeg vågner om morgenen og dette gør jeg før vækkeuret ringer. Min tarm fungerer som den skal og jeg har ikke de gener jeg har levet med hele livet. Jeg kan lave en ny fysisk opgave i timer og kun blive en smule øm samme dag, for at vågne op den næste dag og være 100% som født påny, frisk, stærk og energisk, uden ømhed og smerter.

Jeg er lykkelig, jeg har ikke humørsvingninger og jeg føler at jeg først nu, som 44 årig, er ved at lære mig selv at kende. Jeg står med et ben i to lejre, mellem to dele af mig og jeg ønsker ikke at gå ned af nogle af vejene, jeg ønsker at merge disse veje til min egen. Jeg er (hvor kliche agtig det end måtte lyde) ved at finde mig selv. Jeg er i dag taknemmelig, hver dag, for alt hvad der er omkring mig, for min krop, min sundhed og alt det jeg har. Jeg forsøger at være den bedste udgave af mig, som jeg kan med den viden jeg har i dag, og jeg ved det kun bliver bedre. Jeg er ikke længere bange for at blive syg og dø, for jeg føler mig sund og uovervindelig, jeg er sikker på jeg skal blive 100 år og at livet dertil bliver fedt. Jeg nyder at lære, særligt om krop og sjæl, om udvikling og sundhed. Jeg er stoppet med at leve et liv i dårlig samvittighed, dårlig samvittighed over alt det man burde, over al det man ikke får gjort og alt det man kommer til. I dag vurderer jeg om jeg kan gøre det…hvis ja, så gør jeg det, hvis nej, så skal jeg jo ikke have dårlig samvittighed. Hvis jeg får trådt i nælderne går jeg tilbage og rydder op, det gør ikke længere ondt at sige undskyld.
Det har været travle år, livet er gået stærkt, jeg føler jeg nu begynder at udforske roen og jeg er spændt på hvor dette tager mig hen.

Jeg føler mig sund, både i krop og sjæl, og den følelse er den mest fantastiske følelse i verden. Jeg er bare mig, jeg passer ikke i én kasse, men i mange og de skifter konstant form og farve. Jeg nyder livet, hele livet og jeg er stolt af mig selv.

Jeg går med hjertet forrest!