Clean eating

Udelukkende frugt og grønt

Jeg er nu halvvejs gennem ugen hvor jeg kun indtager frugt, grønt og lidt nødder. Jeg nyder de observationer det giver og at lære min krop bedre at kende. At jeg er gået 100% vegansk, gør faktisk ikke den store forskel. Det var meget få animalske produkter der var tilbage i min kost. Men jeg havde indtaget en del forbehandlede fødevarer og raffineret sukker i ferien. Så min krop renser ud.

Jeg syntes godt nok jeg har spist meget og jeg har haft vild lyst til at smide nogle kikærter eller ris i min mad. Men jeg holder ud og nyder bare at jeg så må spise så meget jeg har lyst til.

Min morgenjuice kan ikke holde en uge i køleskab, så i weekenden vil jeg forsøge mig med at presse juicen og fryse den ned i små en dags portioner. Så vil jeg smide det i et glas med vand i køleskabet om aftenen og så burde det være fint næste morgen. Jeg vender tilbage om det er en holdbar løsning.

juice

Jeg har trænet om morgen mandag, tirsdag og onsdag og holdt træningsfri i dag torsdag. Onsdag aften syntes jeg min krop føltes træt og tung og var glad for at have træningsfri i dag.
Min energi har været på toppen, næsten for meget, da jeg har stillesiddende arbejde. Og den er holdt dagen igennem. Jeg har sovet godt, men haft et par svedeture undervejs og så er jeg bare gået helt vildt meget på toilettet, men sådan er det jo når man renser ud.

Det er sjovt at opdage at min trang til Cola Zero overhovedet ikke er til stede når jeg ikke indtager sukker. Jeg har faktisk slet ikke tænkt på dem, før i dag, da jeg altid har en med på arbejde om torsdagen. Hvis man virkelig lytter efter til hvad kroppen siger, så tror jeg den fortæller os hvordan den bliver i sin sundeste form.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Clean eating